mandag den 24. april 2017

Guide: Dyrkning af bladgrønt i drivhus

Fra cirka maj til oktober er vores drivhus på 20 kvadratmeter fyldt op med tomater, agurker, chili, basilikum mm. Men resten af året står alle disse kvadratmeter u-udnyttede hen, og sander efterhånden til i diverse haveredskaber, havemøbler, grill, presseninger og andet skrammel. Der må være en bedre ting at bruge pladsen til.

Og det er der.

Der er nemlig en stigende tendens til at udvide sæsonen for dyrkning af nytteplanter, og der findes efterhånden en del litteratur og kloge mennesker indenfor område.

Efteråret 2016 blev for mit vedkommende helt væk i hundehvalp, men det er faktisk meningen, at man kan så forskellige hårdføre grøntsager ret sent på sommeren/efteråret og så efterfølgende plante dem ud i drivhuset som en vinterafgrøde. Well, det skete altså ikke i denne omgang, men til gengæld tyvstartede jeg her i foråret:

D. 14. februar såede jeg en lille bakke med feldsalat, salaten "all year round", spinat, mizuna, rød sennep og pak choi. De planter er gode til det her formål, da de tåler meget lave temperaturen. Væksten er meget langsom eller ikke-eksisterende i vinterens mørkeste måneder, men de går ikke til.

D. 1. marts var der godt gang i spirerne:


Omkring d. 7. marts blev de små planter plantet ud i drivhusjorden. I mangel af bedre havde jeg tømt en plantesæk ud på den eksisterende drivhusjord og vandet det hele godt i gennem, men derudover blev der ikke gjort andet. Jeg lavede nogle buer henover af elektrikerrør, hvis der skulle blive brug for at beskytte planterne mod hård frost, men det blev aldrig aktuelt.



Og d. 1. april er der så småt ved at komme skub i tingene:



Omkring d. 9. april plukkede jeg den første, lille portion salat... Og fra omkring d. 20. april har jeg kunne plukke sådan en portion cirka et par gange om ugen, til aftensmaden til to personer, cirka et par gange om ugen. Det er helt fantastisk med sådan et skud grønt på en årstid, hvor der ellers ikke er så meget at hente i haven, og bortset fra lidt vanding, har det krævet minimalt med pasning.


Nu tager væksten for alvor fart, men det passer sikkert med, at de asiatiske sorter begynder er løbe i stok når det er ved at være tid til tomaterne :-)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Projekt regnvandshåndtering - del 1 - Planlægningen

Nu vil jeg prøve at bruge denne her blog til noget fornuftigt - nemlig til at fortælle om et større projekt, som vi har taget hul på, på vo...