Udplantning af orientalske bladgrøntsager, ærter og lidt såning

Idag har jeg aftalt med min læge, at jeg kan begynde at arbejde igen i næste uge. Det glæder jeg mig rigtigt meget til. Og jeg glæder mig over, at jeg begynder at være migselv igen.

Det blev fejret med lidt havesysler, selvom vejret har været meget omskifteligt med sol, regn og hagl.

De orientalske bladgrøntsager, som jeg såede for en måneds tid siden, blev plantet ud. Måske får de en dyne af fiberdug over de næste par nætter, just in case.. Selvom nattetemperaturerne ser ud til at stige nu.

De forspirede ærter (Kelvedon Wonder) blev også plantet ud. Så krydser jeg fingre for, at de ikke får for mange tæsk af vinden. Samtidigt såede jeg en bred række mere af samme sort. Om et par dage er de forspirede slikærter (Suger Snap) nok også klar til at komme ud.

Indenfor i varmen fik jeg sået squash og græskar. Så min plan om at sidde på hænderne til 1. maj holdt ikke helt. Der blev sået sorterne Di Nizza, Atena Polka og Nero di Milano (sommersquash) og Violina, Butternut, Uchiki Kuri, Sweet Dumpling og Blue Hubbard (vintersquash/græskar).

Fik også sået et hold broccoli mere, samt vinterhovedkål, men det blev ikke fotodokumenteret ;-)

Guide: Dyrkning af bladgrønt i drivhus

Fra cirka maj til oktober er vores drivhus på 20 kvadratmeter fyldt op med tomater, agurker, chili, basilikum mm. Men resten af året står alle disse kvadratmeter u-udnyttede hen, og sander efterhånden til i diverse haveredskaber, havemøbler, grill, presseninger og andet skrammel. Der må være en bedre ting at bruge pladsen til.

Og det er der.

Der er nemlig en stigende tendens til at udvide sæsonen for dyrkning af nytteplanter, og der findes efterhånden en del litteratur og kloge mennesker indenfor område.

Efteråret 2016 blev for mit vedkommende helt væk i hundehvalp, men det er faktisk meningen, at man kan så forskellige hårdføre grøntsager ret sent på sommeren/efteråret og så efterfølgende plante dem ud i drivhuset som en vinterafgrøde. Well, det skete altså ikke i denne omgang, men til gengæld tyvstartede jeg her i foråret:

D. 14. februar såede jeg en lille bakke med feldsalat, salaten "all year round", spinat, mizuna, rød sennep og pak choi. De planter er gode til det her formål, da de tåler meget lave temperaturen. Væksten er meget langsom eller ikke-eksisterende i vinterens mørkeste måneder, men de går ikke til.

D. 1. marts var der godt gang i spirerne:

Omkring d. 7. marts blev de små planter plantet ud i drivhusjorden. I mangel af bedre havde jeg tømt en plantesæk ud på den eksisterende drivhusjord og vandet det hele godt i gennem, men derudover blev der ikke gjort andet. Jeg lavede nogle buer henover af elektrikerrør, hvis der skulle blive brug for at beskytte planterne mod hård frost, men det blev aldrig aktuelt.

Og d. 1. april er der så småt ved at komme skub i tingene:

Omkring d. 9. april plukkede jeg den første, lille portion salat... Og fra omkring d. 20. april har jeg kunne plukke sådan en portion cirka et par gange om ugen, til aftensmaden til to personer, cirka et par gange om ugen. Det er helt fantastisk med sådan et skud grønt på en årstid, hvor der ellers ikke er så meget at hente i haven, og bortset fra lidt vanding, har det krævet minimalt med pasning.

Nu tager væksten for alvor fart, men det passer sikkert med, at de asiatiske sorter begynder er løbe i stok når det er ved at være tid til tomaterne :-)

Om at genfinde havelykken

Det er mandag, og en våd og blæsende en af slagsen. Og jeg er ikke på arbejde.

I sidste uge, efter længere tids problemer med at sove og svingende humør, og tiltagende hjertebanken, svimmelhed og generelt bare øv-følelse i kroppen tog jeg til læge. Og han sygemeldte mig med stress. I første omgang bare i en uge, for at give mig ro i hovedet.

Den skulle jeg lige sluge. Især da jeg dybest set er glad for mit arbejde, og fordi jeg i lang tid har gået og overbevist mig selv om, at min fornemmelse af at have lidt for meget i hovedet, nok mest handlede om det udenfor arbejdet. Men ikke desto mindre har det lettet trykket gevaldigt ikke at skulle på arbejde.

Men selvom arbejdslivet vel er den mest almindelige grund til stress, er jeg ikke i tvivl om, at jeg også må ændre nogle ting herhjemme. På et tidspunkt her henover de sidste par måneder er min have gået fra at blive min elskede hobby og sted til afslapning, til at blive et arbejde udenfor arbejdet. En sur pligt med en kilometerlang to-do liste. Og en følelse af, at skulle frembringe Instagram-idyl hver dag i takt med, at min profil der får flere og flere følgere. Jeg elsker kombinationen af haveliv og udveksling af erfaringer og idéer med andre nørder på sociale medier, men det var ligesom kommet ud af balance.

Nu er målet, at genfinde min have som mit "happy place", sætte ambitionsniveauet ned og nyde, at jeg i år faktisk er langt bedre med end jeg har været nogensinde før.

Og bloggen her skal hjælpe mig med at reflektere over det.