onsdag den 10. maj 2017

Havearbejde i regnvejr - Udplantning af ærteblomster


Idag har jeg arbejdet hjemmefra, og da det blev fyraften, ville jeg lidt i haven. Det har været gråvejr og køligt hele dagen, men regnen begyndte selvfølgelig for alvor lige, da jeg skulle ud... Det afholdt mig dog ikke fra, at få klaret en ting på to-do listen, nemlig udplantning af etårige ærteblomster.

De er sået i en roottrainer med 32 rum engang i slutning af marts eller deromkring, og var efterhånden lidt forvoksede. Heldigvis var de ikke så svære at vikle fri af hinanden, som man måske skulle tro.
 Kameraet kom ikke lige frem i regnvejret. Men planterne er sat langs med et hegn af rionet, som omkranser den ene af vores køkkenhaver. Det bliver så fint!

Sådan så det ud sidste år, som var mit første år med ærteblomster... Men drivhus, dahlia og spiræa i baggrunden.

Og en sommeraften i juli 2016. Der blev også plukket mange små buketter af dem.
Hvis du vil dyrke ærteblomster, kan det sagtens nås endnu. Du kan så i potter indendørs, eller direkte på voksepladsen nu, hvor det ser ud til, at der ikke kommer mere frost. De hårde frø kan med fordel lægges i blød i vand natten over inden såning.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Projekt regnvandshåndtering - del 1 - Planlægningen

Nu vil jeg prøve at bruge denne her blog til noget fornuftigt - nemlig til at fortælle om et større projekt, som vi har taget hul på, på vo...